Du er her

Bliv Lærer i Håndværk og design

Hvis du skal undervise i håndværk og design skal du være uddannet til det.

 

Hvis du har en læreruddannelse, men mangler linjefag eller læringsfaget håndværk og design:

Det er muligt at udvide sin læreruddannelse. Det kan ske ved at tage supplerende kursus på Skolen for Materiel Design UCC,  på Sløjdhøjskolen i Esbjerg eller at følge kurser som udbydes af læreruddannelsen.

Der er udbudt mange forskellige kurser.

  • Nogle er rettet mod at håndarbejdslærere kan tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at undervise i træ og metal.
  • Nogle er rettet mod at sløjdlærere kan tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at undervise i tekstil.
  • Nogle er fjernundervisningskurser uden praktisk indhold
  • De fleste læreruddannelser tilbyder hele læringsfaget.

 

  • Hvis du bliver tilbudt opdateringskursus skal du være opmærksom på, om du får de nødvendige ECTS points og om du får hele llringsfaget.
  • Ligeledes skal du sikre dig, at du lærer at bruge maskinerne i praksis, og at du får papir på det.
  • Overbevis dig om at den tilbudte uddannelse passer til dit behov.

 

Hvis du ikke har en læreruddannelse:

Skal du tage en læreruddannelse (evt. med merit fra andre uddannelser) på et lærerseminarium. Du  kan ikke længere kan læse linjefagene sløjd og håndarbejde. I stedet er indført et nyt læringsfag i læreruddannelsen: Håndværk og Design.

Når du har gennemført læringsfaget Håndværk og design kan du undervise i folkeskolens fag sløjd og håndarbejde i det obligatoriske forløb og som valgfag. Du kan undvidere undervise i det nye folkeskolefag: Håndværk og design.

Du skal være opmærksom på, at læreruddannelsen nogle steder har lagt brug af maskiner som et selvstændigt, men nødvendigt kursus som du følger ved siden af.

 

 

Den faglige forening Håndværk og Design arbejder for, at de enkelte læreruddannelser tillægger faget et tilstrækkeligt timetal, således at vore kommende kolleger bliver i stand til, at undervise i Håndværk og design som det er beskrevet i FFM uden at sætte elevers og egen sikkerhed på spil; og med tilstrækkelig indsigt i fagets didaktik.

Desuden arbejder vi for, at Læreruddannelsen igen inkluderer brug af maskiner i læringsfaget, både lærerens personlige brug af maskiner og undervisning af eleverne i de maskiner der er tilladt at bruge i undervisningen,

 

HBA 25/05/2016