Du er her

Derfor sløjd

Hvorfor i al verden er Sløjd obligatorisk?

Baggrund:

Sløjd er ikke et fag, der tales meget om. Pisaundersøgelsen gik uden om sløjd, pressen og politikere bekymrer sig om andre fag. Kun to gange kommer man i tanke om faget:

  • Ved festlige lejligheder tales der meget om, hvor vigtigt det er at et fag som sløjd findes i skolen.
  • Når skolen mangler penge, er det dette fags timer, der bliver beskåret.

Mange spørger derfor sig selv, hvorfor sløjd overhovedet findes i den danske børneskole, og hvorfor det er obligatorisk. Nedenfor gives et svar.

 

Fakta:

Sløjd er et fag i den danske folkeskole. Det har det været i over 100 år. Siden 1937 har det været obligatorisk i alle folkeskoler.

 

Omfang:

Undervisningsministeriets vejledende læseplan anbefaler et obligatorisk forløb på 160 timer, fordelt over to ugentlige timer i to år.

På de fleste skoler optræder faget desuden op til 7. klasse som valgfag efter §3, stk. 3 eller efter lignende ordninger. På 8.-10. klassetrin kan faget vælges som valgfag, og eleverne kan da gå til prøve i det.

Godt 9000 elever i folkeskolen og et tilsvarende antal på efterskolerne har sløjd på disse klassetrin, og lidt under 1000 vælger at gå til prøve.

Undervisningsministeriet anbefaler, at eleverne har haft et timetal, der svarer til 2 timer om ugen i to år forinden de går til denne prøve.

 

Læseplan:

Så at sige alle skoler følger den vejledende læseplan udsendt af Undervisningsministeriet.

Denne forudsætter, at eleverne har et obligatorisk timetal svarende til to ugentlige timer i to år. Har skolen et timetal, der afviger herfra, kan den ikke følge den vejledende læseplan, men skal lave sin egen.

 

Vi har ikke sløjd, fordi elever skal blive "gør-det-selv-folk".

Det kan blive en positiv sidegevinst, men det er naturligvis ikke derfor vi har et obligatorisk fag i en skolen, hvis opgave det er at være almendannende.

Vi har heller ikke faget for at eleverne skal blive håndværkere. Det overlades til ungdomsuddannelserne.

Vi har heller ikke sløjd fordi nogle elever har svært ved boglig indlæring. Elever, der har svært herved, henvises til specialundervisning.

 

Vi har sløjd, fordi det er nødvendigt.

Elever skal i skolen lære om den danske kultur og om det danske samfund.

Dansk kultur og det danske samfund består af mange elementer. Faget dansk afspejler den skriftlige og mundtlige kultur, som samfundet består af. Sløjd afspejler på samme måde den manuelle kultur. Den manuelle kultur er ofte tavs, men er meget mere omfattende end den skriftlige/mundtlige: ord som arkitektur, æstetik, brugskunst, håndværk, arkæologi, mode og design hører herunder.

En forståelse for og et kendskab til den manuelle kultur opnås kun ved selv at arbejde manuelt med materien.

Sløjd blev i sin tid indført præcis med den begrundelse. Indtil da havde børnene fået den manuelle opdragelse i hjemmet, men da industrisamfundet rullede ind over landet med det til følge, at færre og færre ting blev lavet i hjemmet, kom børn til at mangle den manuelle gren af opdragelsen.

 

Selvom Industrisamfundet i dag er borte, har det ikke betydet, at børn er begyndt at lave flere ting med deres hænder. Tværtom. Udviklingen er eskaleret. Derfor er sløjd stadig et obligatorisk fag.

Derfor burde det tilføjes flere timer i takt med samfundets stedse stigende a-manualisering.

 

Formålet:

Ovenstående synspunkt afspejles i fagets formål, som alle skoler skal følge.

Formålet er opdelt i 3 stykker.

I det første stykke står, at eleverne skal tilegne sig designprocessen og herigennem kunne skabe ting, der har funktionel og æstetisk værdi.

I stykke to omtales det, der sker med eleverne, når de arbejder manuelt, og i stykke tre står at eleverne skal blive fortrolige med historiske og etnologiske kulturteknikker, samt få en begrundet holdning til ord som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed.

Læseplanen uddyber naturligvis ovenstående og forlanger, at eleverne får en forståelse "for den kulturelle betydning af såvel håndværk som teknologi" samt "indsigt i samspillet mellem menneske og natur".

 

De fire hovedpinde i læseplanen:

  1. For oversigtens skyld er læseplanen opdelt i 4 hovedpinde:
  2. Fri fantaserende virksomhed (collager, billedskæring, skulpturer og andre former for udtryk), Fremstilling af brugsting (legetøj, køkkengrej, møbler etc.),
  3. Materiale og Værktøjskendskab(at bruge almindeligt og historisk værktøj og maskiner, anvende ressourceudnyttelse i praksis og konkret at bruge arbejdsmiljøregler)
  4. Kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer (for på den måde at få en dybere historisk forståelse og forståelse for fremmede kulturer)

 

Ovenstående er en meget omfattende læseplan. Det kan lade sig gøre at komme igennem den i løbet af 160 timer (to år med to ugentlige timer), men kun sådan, at enkelte frø kan sås og de første spirer gro frem. Skal de udvikles til hele planter kræver det flere timer. Det klares i dag i form af frivillig undervisning og i kraft af at sløjd indgår som arbejdsform i skolens emner og projekter, samt igennem den enkelte elevs egen engagement udenfor skolen. Tilfredsstillende er det ikke, men det er de muligheder, der er nu.

 

Læs mere:

 

Arbejd er barnets Ret:

http://www.laer-it.dk/fag/slo/fag/cemner/dfh/artarb-1.htm

 

Carl Johan Schnedler: Om nødvendigheden af at bruge hændernes sans i undervisningen:

http://www.laer-it.dk/gen/pramus/hansanf.htm

 

Centrale begreber i sløjd, herunder de fire hovedpinde:

http://www.laer-it.dk/fag/slo/fag/cemner/cemner.htm

 

Steen Larsen: hjernebark og trækultur:

http://home4.inet.tele.dk/larsens/hjerneb.html

 

Sten Larsen: man lærer, når man arbejder:

http://home4.inet.tele.dk/larsens/manl.html

 

Moderne sløjdundervisning, 20 konkrete eksempler:

http://www.infoguide.dk/CategoryProcessor.pub?catid=253