Du er her

Susanne Klose DPU

Æstetiske læreprocesser og visuelle kompetencer i faget håndværk og design

-af Susanne Klose, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Redaktionen på Asterisk, udgivet af Institut for uddannelse og pædagogik, Århus Universitet (DPU), har valgt at dedikere blad nr. 73 marts 2015 til en debat om æstetik og læring. Tidligere har bladet Asterisk, dedikeret nr. 68 december 2013 til emnet under overskriften: ”Skal vi skrue ned for idésamfundet?” her lå fokus på håndværket. Denne gang var overskriften: Skal vi skrue op for kunst og kreativitet? Med i debatten er billedkunstner Bjørn Nørgaard, Professor på DPU Niels Egelund, Hjerneforsker på CBS og Hvidovre Hospital Martin Skov, Lektor og ph.d. studerende Merete Sørensen, Lektor og afdelingsleder på DPU Anne Maj Nielsen samt Sven-Erik Holgersen, Jørgen Huggler, Sten Nepper Larsen og Lotte Darsø alle lektorer på DPU.

 

Æstetik i håndværk og design

Det der først og fremmest springer i øjnene ved gennemgang af artiklerne, er den meget ringe kobling mellem referencer til betegnelsen ”de æstetiske fag” og det nye fag håndværk og design. Der kredses primært om fagene billedkunst og musik. Kun kunstneren Bjørn Nørgaard og Professor Niels Egelund tager fat på de potentialer der ligger i faget håndværk og design set ud fra et æstetisk synspunkt. Dette kan jo undre, når man læser Vejledning for faget håndværk og design, der blandt andet indeholder en beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse og indhold og en uddybning af fagets kompetenceområder. Heraf fremgår det under punkt 4.2 kompetenceområdet Håndværk – Materialekombination og udtryk: Materialekombinationer giver produkterne nye udtryksmuligheder, og et ønsket æstetisk udtryk kan realiseres, når der arbejdes med materialers farvespil, et produkts formsprog samt farvers æstetiske udtryk i forskellige materialer[1].

 

Kompetencer i håndværk og design

Igennem de sidste 5 årtier er de praktisk musiske fag skåret helt ind til benet (Klose, 2015). Fokus har i stedet ligget på en faglig oprustning af læsning, matematik og naturfag.  Den garvede lærer, der har erfaring med undervisning i håndarbejde og sløjd ved, at disse også fag bygger på en stor viden indenfor både læsning, matematik og naturfag.  Dette fremgår også i det nye fag håndværk og design hvor man i Vejledning for faget håndværk og design kan læse under punkt 4.3 Kompetenceområdet design under punktet idéudvikling: ”Eleverne skal lære at formulere deres ideer innovativt, at få flere ideer og formulere disse på flere måder. Det kan være skriftligt, mundtligt eller i form af skitser på tavle, papir eller virtuelt”.  Det ville være nærliggende i langt højere grad at koble de såkaldt boglige fag med de praktisk musiske. Og hvad ville gevinsten så være ved det?

Herigennem ville man bl.a. i langt højere grad nå ud til de børn der ikke er specielt bogligt mindede, og derigennem også være med til at de ”ikke føler sig så fremmede over for denne type arbejde, når de skal vælge uddannelse” udtaler Niels Egelund (Løntoft, 2015). Undersøgelser viser, at vi i 2020 mangler håndværkere, så det er vigtigt også at dyrke de håndværksmæssige kompetencer (Klose, 2014 a). Anne Maj Nielsen henviser i artiklen: Er æstetisk en løftestang for læring? til Howard Gardner[2] og de mange intelligensers pædagogik, der bygger på forskning der giver et indblik i de mange forskellige læringsstile. Nogle lærer bedste ved at lytte hvor andre lærer bedst ved at være aktive visuelt, rumligt og taktilt eksempelvis. Bjørn Nørgaard uddyber hvad arbejdet i billedkunst, musik og det nye fag håndværk og design kan bidrage med: ”Vi bruger os selv – vores øjne, vores hænder, vores tale, vores hjerte i forhold til vores hænder – og lærer os selv at kende. Samtidig lærer vi, hvordan vi kan overføre vores erfaringer med os selv til andre områder af tilværelsen. Det kan man ikke lære ved at læse en bog eller regne. Det lærer man ved at spille og male, høvle og sy”.

 

Visuelle færdigheder og kritisk stillingtagen

Ifølge Bjørn Nørgaard, har verden aldrig været mindre sanselig end i dag, da mange af døgnets timer tilbringes bag en skærm.  Og netop fordi vores kultur er meget visuel, er det vigtigt at børn lærer at forholde sig til tegn og billeder og lærer at forholde sig kritiske hertil. Dette er færdigheder der blandt andet bliver trænet i det nye fag håndværk og design, hvor eleverne under evaluering lærer at evaluere egen designproces og opnår en viden om evaluering og vurdering af produktets værdi for andre. Herigennem læres en kritisk stillingtagen. I Vejledning for faget håndværk og design kan man under Evaluering læse: ”….Elevernes overvejelser vedrørende valg af materiale og værktøjs- og redskabsbrug vil være en vigtig del af denne præsentation. Ligeledes vil elevens overvejelser om til- og fravalg undervejs i processen have betydning for denne bevidsthed omkring designprocessen. En endelig vurdering af, om et produkt har opfyldt den hensigt, der var med udførelsen, både i forhold til egen vurdering samt værdien for andre, afslutter en evaluering. Altså, hvor innovativt og entreprenant er produktet i relation til den stillede designopgave med behørig hensyntagen til elevens faglige niveau?”

 Professor Niels Egelund ser de praktisk musiske fag som en slags dannelsesfag, der er med til at formidle vores kulturarv, og han påpeger betydningen af, at denne dannelsestradition når ud til alle elever. Netop derfor er det vigtigt, at de praktisk musiske fag er en del de almendannende fag i folkeskolen.

 

Det vi husker

Nyere forskning viser, at det vi husker bedst som regel er noget vi har været personlig involveret i, så æstetiske læreprocesser der ofte forbinder sig med oplevelser kan bidrage til, at det faglige indhold og oplevelsen huskes bedre. Ifølge Anne Maj Nielsen bør vi i langt højere grad integrere dette i didaktikken i alle fag, og samtidig gør hun opmærksom på, at dette vil kræve et kompetenceløft af lærerne og pædagogerne (Tonsberg, 2015).

 

Æstetik – erkendelse gennem sansning

I artiklen: ”En åben invitation til at blive en anden” i Asterisk nr. 73 2015 tager Jørgen Huggler og Sten Nepper Larsen os med på en æstetisk historievandring, hvor vi introduceres for forskellige tiders syn på æstetik ved henvisning til A.G. Baumgarten (1714-62), Immanuel Kant (1724-1804), Frederich Schiller (1759-1805), G.W. Hegels (1770-1831), Hans-Georg Gadamer (1900-2002) og Th. W. Adomas (1903-69). Overskriften refererer direkte til Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik: ”Det æstetiske værk er altså en åben invitation til at tilegne os det gennem fortolkning, men en fortolkning, i hvilken vi overskrider os selv, fordi vi er åbne for hvad værket vil sige os”. For filosoffen Schiller handler æstetisk opdragelse om ”at udvikle det rige, sansende, tænkende, levende, følende og sociale menneske” – det hele menneske. Æstetik handler i høj grad også om erkendelse. Ordet æstetik stammer fra det græske ”aisthesis, hvilket vil sige en erkendelsesmæssig tilgang til virkeligheden skænket gennem sanserne. Og som tidligere nævnt er det jo netop i evalueringen af designprocessen at erkendelsen opstår. Det er den del af det nye fag håndværk og design der er med til at styrke den æstetiske opdragelse, da sansning, refleksion og tænkning hører sammen.

 

Skru op for kunst og kreativitet

Så på spørgsmålet om vi skal skrue op for kunst og kreativitet, er svaret JA, det kan kun gå for langsomt. Det er på høje tid, at politikerne får øjnene op for det kæmpe potentiale, der ligger i det nye fag håndværk og design på lige fod med fagene billedkunst og musik.

Desværre er det ikke første gang at det nye fag håndværk og design overses. I skrivende stund er det præcis et år siden at Kulturministeriet havde indkaldt til pressemøde i forbindelse med uddelingen af 40 millioner kr. i en ny pulje, der skal være med til at kunsten og kulturen når ud til alle børn igennem en kobling mellem kulturlivet og folkeskolen. Initiativet er taget fordi alle børn ikke introduceres for kunst via hjemmet (Klose, 2014 b). Mange projekter var allerede søsat, og det bemærkelsesværdige var, at fokus lå på faget billedkunst i eksempelvis samarbejde mellem skole og Statens Museum for kunst. Det nye fag håndværk og design blev ikke nævnt en eneste gang, og dette på trods af, at der i al kunst indgår et håndværk. Se eksempelvis på den udsendelsesrække der over en længere periode har kørt på DR1: Made in Denmark, hvor 7 kunsthåndværkere med hver deres speciale indenfor et håndværk mødtes og dystede om at blive årets kunsthåndværker. Udsendelsesrækken indledtes hver gang med ordene: ”Vores land er kendt som en stolt og traditionsrig designnation. Produkter og idéer der er ”Made in Denmark” er ofte lig med kvalitet og godt håndværk”. Det er jo interessant netop set i lyset af det nye fag håndværk og design. Men spørgsmålet ligger nok mere i hvornår noget er kunst og hvornår noget er håndværk eller kunsthåndværk. Men det er en anden diskussion. Noget andet jeg bed mærke i, var fraværet af de tekstile håndværk. Lædersmeden brugte tekstile teknikker og hos papirmageren kom symaskinen også i brug, men ellers var de tekstile håndværk ikke eksisterende til min store undren, da der i Danmark jo findes et hav af dygtige tekstile kunsthåndværkere (se eksempelvis Danske Kunsthåndværkere[3]). Fagene træ, metal, sølv, glas, ler, læder og papir var repræsenteret.

 

Første led i fødekæden

Bolden er kastet over til lærerne, og der ligger en stor opgave i at formidle håndværk i både hårde og bløde materialer i det nye fag håndværk og design, således at børnene får kendskab til materialer, redskaber og teknikker og sammen med designprocessen får det hele til at gå op i en højere enhed. Flere af kunsthåndværkerne i programmet ”Made in Denmark” fik associationer til undervisningen i folkeskolen. Det begynder med børnene, de er første led i fødekæden af landets kommende dygtige håndværkere og kunsthåndværkere. Fagligheden og måske også lysten til at arbejde med et håndværk kan de få med sig i det nye fag håndværk og design igennem de æstetiske læreprocesser. Herigennem går vejen til erkendelse og skabelsen af det hele menneske.

 

En opfordring til at sprænge rammerne

Innovationskompetence er fremtidens kernekompetence ifølge Lotte Darsø, og kan stimuleres gennem det æstetiske og sanselige (Kamp, 2015). Det er der også rig mulighed for i håndværk og design. Det afgørende er nemlig ifølge Lotte Darsø at prøve det selv, at gøre noget fysisk.  Det innovative ser vi blandt andet under punkt 4.3 Kompetenceområdet design under punktet idéudvikling i Vejledning for faget håndværk og design: ”Eleverne skal opnå kompetence til at udvikle ideer. Denne kompetence opnås bedst, når eleverne oplever, at der er forskellige løsningsmuligheder i forbindelse med en given designopgave. Opgaveoplæggene kan tage udgangspunkt i den materielle kultur, i første omgang i hverdagslivet, som eleverne kender. Eleverne skal lære at formulere deres ideer innovativt, at få flere ideer og formulere disse på flere måder”.  Lotte Darsø ser en mulighed med den nye skolereform, der ifølge hende giver mulighed for at sprænge rammerne. Men samtidig erkender hun også, at lærernes nye arbejdstider efterlader meget lidt energi hertil. Det er et paradoks, og hun peger på, at lærerne skal have redskaber og støtte til at løfte opgaven.

På pressemødet for et år siden blev Marianne Jelved spurgt, om der var afsat penge til at klæde lærerne på til at blive kulturformidlere. Hertil var svaret nej, ikke ud over de 1,5 million kr. der var afsat til efteruddannelse af pædagogerne, og hun opfordrede samtidig til at lærerne selv søger penge. De 40 millioner var ment som en igangsætter. Lærerne har efterfølgende søgt A.P. Møllerfonden og modtaget penge til et kompetenceløft indenfor fagene matematik, sprogfag, idræt og håndværk og design[4].

 

De praktisk musiske fag skal tages alvorligt

Intentionen med at sætte et fornyet fokus på kunsten og kulturen er god nok, men ifølge min bedste overbevisning mangler der at blive samlet nogle tråde, før regnskabet kan gå op til alles fulde tilfredshed. Eksempelvis er Danmark bagud i forhold til at prioritere de praktisk musiske fag i forhold til nabolandene og der har som nævnt været meget lidt fokus på de praktisk musiske fag i forbindelse med den nye reform. Ifølge Niels Egelund er det måske en fejl, at man i dag ikke har de praktisk musiske fag i udskolingen som en del af de obligatoriske fag (Løntoft, 2015). Både Marianne Jelved og Niels Egelund er enige om, at de praktisk musiske fag skal tages alvorligt, og ikke som en slags frikvarter (Klose, 2014b). Derfor er det også vigtigt, at der er et mål med fagene på lig fod med andre fag, og at samfundet anerkender fagene på lige fod med andre fag. Det kræver blandt andet respekt for håndværket og at flere får øjnene op for det store potentiale der ligger i de æstetiske læreprocesser, også i faget håndværk og design. Den folkelige opdragelse er i fuld gang, netop med en udsendelsesrække som Made in Denmark.

 

Litteratur og kildeliste:

Asterisk nr. 68 december 2013 ”Skal vi skrue ned for idésamfundet?”

Asterisk nr. 73 marts 2015 Skal vi skrue op for kunst og kreativitet?

Gardner, Howard (1997) De mange intelligenser pædagogik, redigeret af Per Fibæk Laursen, København

Henriksen, Carsten (2015) En åben invitation til at blive en anden i Asterisk nr. 73 marts 2015

Kamp, Mikkel (2015) Sanselig undervisning i Asterisk nr. 73 marts 2015

Klose, Susanne (2014 a) Håndværkets comeback til debat i Håndarbejde NU, 2, 2014

Klose, Susanne (2014 b) 40 mill. Kroner i ny pulje – Marianne Jelveds drøm – forening af kultur og skole i Håndarbejde Nu nr. 3 2014

Klose, Susanne (2015) Den akademiske overbygning i Fra nyttefag til gadekunst – et fag i forandring. 50 år med Danmarks Håndarbejdslærerforening 1965-2015.

Løntoft, Signe (2015) Skal vi skrue op for kunst og kreativitet? i Asterisk nr. 73 marts 2015

Tonsberg, Signe (2015) Er æstetik en løftstang for læring? i Asterisk nr. 73 marts 2015

DR1 (2015) Made in Denmark

http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-og-design#afsnit-4-kompetenceomraader-i-haandvaerk-og-design lokaliseret d. 29.-5.-2015

http://www.danskekunsthaandvaerkere.dk/Kunsthaandvaerkere?page=1   lokaliseret d.20.-5.-2015

http://www.dlf.org/arbejdsliv/uddannelsesmuligheder/kompetenceudvikling  lokaliseret d. 25.-5.- 2015

 

Noter

[2] Se evt. Gardner, Howard (1997) De mange intelligenser pædagogik, redigeret af Per Fibæk Laursen, København